Høj El og Automation - Teknisk installation

Teknisk installation

Installation

Vi udfører elinstallationer for både private, erhverv og industri – og har gjort det i mere end 40 år. Hos Høj El & Automation er installationsforretningen funderet på langvarige kunderelationer, høj faglighed og en løsningsorienteret tilgang til enhver opgave. Med base i Ejstrupholm råder vi over et stærkt team af elektrikere, servicemontører og lærlinge, der dagligt rykker ud i en moderne flåde af varebiler.

Vores kompetencer inkluderer bygningsinstallationer og ventilationsløsninger i alt fra halbyggerier og børnehaver til maskinværksteder. Vi arbejder med intelligent lysstyring, installerer ladestandere til elbiler og står for kabling af IT-systemer i virksomheder.

Hos os er energiløsninger også en naturlig del af hverdagen – vi installerer både varmepumper og solceller og rådgiver gerne om den optimale løsning. Til landbruget udfører vi fodringsanlæg og malkerumsinstallationer, som integreres i netværk hos den enkelte landmand.

Vi tilbyder også hvidevareservice med reparation, salg, levering og montering af hårde hvidevarer. Flere af vores kunder samarbejder med os både inden for installation og automation, hvilket giver en stærk helhedsløsning og optimal integration mellem anlæg og styring.

Høj El & Automation forstår vigtigheden af at levere løsninger, der både er driftssikre, tidssvarende og tilpasset den enkelte kunde. Særligt inden for fødevareindustrien arbejder vi med stor respekt for gældende hygiejnekrav og interne procedurer – og sikrer altid, at opgaven løses hurtigt, sikkert og effektivt.